YouSee og Discovery i åben krig i medierne

I dag har Discovery indrykket 2 helsiders annoncer i større dagblade. Grundfarven er sort = sort skærm. I går præsenterede Kanal 5 en sort skærm forud for en fodboldkamp.
YouSee’s direktør siger, at der pågår forhandlinger. Discovery’s direktør siger, at det gør der ikke.
Udtalelser i dag fra direktørerne for Stofa, Boxer og Waoo slår fast, at de fortsætter med Discovery’s kanaler. Hermed er fronterne trukket skarpt op.
Er YouSee helten, der står fast over for ublu priskrav fra Discovery, som mange antenneforeninger også har kæmpet imod? Eller er YouSee skurken, der fjerner sport og specielt fodbold fra halvdelen af befolkningen?
En af skurkene er VLAK-regeringen/-partierne og DF, som i det smalle medieforlig i 2018 fjernede den bekendtgørelse, der bestemte, at vigtige sportsbegivenheder skal sendes på kanaler, som 95% af befolkningen kan se.
Det er vanskeligt at se, hvor der er mulighed for kompromis. YouSee kan næppe smide de kanaler, som de nu har indsat i deres faste pakker, ud igen for at gøre plads til Discovery. Og Discovery vil næppe nøjes med at være Bland Selv-kanal hos YouSee.
Se i øvrigt A2012 News 13-2019 udsendt 19.9.2019.
Krigen kunne ligne det første slag i slutspillet om flow-tv-kanaler contra streaming. De seneste år har tv-leverandørerne og Copydan skruet priserne vildt meget i vejret for at høste de sidste kroner ud af flow-tv-markedet. Samtidig har seerne stemt med fødderne ved at vælge billigere pakker. I nogle foreninger er 45% af medlemmerne nu på grundpakken. For 10 år siden var det 10%. For mange medlemmer vil det i dag være billigere at vælge en grundpakke og enkeltkanaler eller streaming i stedet for de alt for dyre mellem- eller fuldpakker