NAB 2018 fandt sted den 9.-12.4.2018. A2012 har hverken tid eller økonomi til deltagelse. Der var både emner op om tv og internet, og et “referat” kan ses på dette link:
http://broadbandtechreport.brightcovegallery.com/detail/videos/nab-show-2018/video/5767918493001/the-nab-show-2018-video-show-daily%3a-day-2?autoStart=true
Nyheder
A2012 deltog i første møde i “Brugernetværket”
14 deltagere inkl. A2012 var i dag inviteret til møde i et nydannet brugernetværk, der skal arbejde med og beskytte forbrugerinteresser på ophavsretsområdet. Det er almindeligt kendt, at ophavsretsejerne er stærkt organiseret, f.eks. i Copydan og Koda, men brugerne ikke har stærke, samlede organisationer.
Det var advokater med speciale i ophavsret hos Kammeradvokaten, der havde taget initiativ og inviteret til mødet. Blandt deltagerne var repræsentanter for museer, andre kulturinstitutioner, gymnasier, kommuner – også antenneforeningerne. Flere fremlagde erfaringer. En spændende ny dom fra EU-domstolen blev præsenteret, den såkaldte AKKA/LA-dom (C-177/16), der åbner mulighed for at gå i rette med ophavsretsorganisationer som Copydan, hvis de misbruger deres dominerende stilling. Copydan er som monopolist i høj grad dominerende i Danmark.
A2012 er indmeldt i netværket, der holder sit næste møde den 24.10.2018.
FU holdt møde i dag: Persondataforordningen i centrum
FU afsluttede mange møders arbejde med at udarbejde vejledninger til medlemsforeningerne om EU’s Persondataforordning, som træder i kraft den 25.5.2018. De bliver om få dage udsendt til medlemsforeningerne.
Vejledningerne indehold de nødvendige og almindelige regler, antenneforeningerne skal forholde sig til. De er udformet således, at alle foreninger kan tilpasse de paradigmer, der bliver udsendt, til sine egne forhold.