Regeringens udspil til ny medieaftale

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har i dag kl. 11 på et pressemøde lanceret regeringens nye medieudspil, dvs. oplæg til en ny medieaftale, er skal afløse VLAK-regeringen smalle aftale fra 2018 (se den på denne side).

Udspillet kan ses og downloades på A2012’s hjemmeside: http://a2012.dk/wp-content/uploads/Regeringens-Medieudspil-2022.02.03.pdf

Kernen i udspillet er – i modsætning til den tidligere medieaftale – at styrke den demokratiske samtale i Danmark og produktion af dansk tv-indhold, bl.a. ved at styrke DR. Et andet centralt punkt er styrkelse af kontrollen med de internationale techgiganter, både nationalt og internationalt gennem EU. Det bliver nok et voldsomt og langvarigt slagsmål.

Der ses ikke umiddelbart at være noget i oplægget, som hverken styrker eller svækker antenneforeningernes stilling. FU vil nøje drøfte oplægget og følge debat og forhandlinger. Vi hører også gerne synspunkter fra medlemsforeningerne.

Repræsentantskabsmøde 29.1.2022: Nye forsikringer til alle i kraft 1.2.2022. Gratis i 2022.

A2012 har i et par år arbejdet meget med beskyttelse mod cybercrime, som er i voldsom stigning. Lørdag har repræsentantskabet bemyndiget FU til at tegne kollektive forsikringer mod cybercrime samt indbrud i foreningernes netbankskonti. Forsikringernes er tegnet i dag, træder i kraft i morgen den 1.2.2022, dækker alle medlemsforeninger og er gratis for foreningerne i 2022. Der udsendes flere detaljer senere, så foreningerne hver især kan overveje den dækning, man ønsker i 2023.

Repræsentantskabet genvalgte Bernt Freiberg, Tune, som formand og FU-medlem og Carsten Pedersen som FU-medlem for de kommende 2 år.

Repræsentantskabet godkendte enstemmigt A2012’s regnskab for 2021, FUs forlag til budget for 2022 samt uændret kontingent for 2022.