I september 2017 forhøjede Viasat priserne på deres streamingprodukter med 10 kr. om måneden. Nu stiger priserne på Sports- og Totalpakken med 20 kr. om måneden, så Sportspakken stiger fra 269 kr. til 289 kr. om måneden. Totalpakken stiger fra 299 kr. til 319 kr. om måneden.
Prisen for et døgns adgang til Sport Day Pass stiger fra 159 kr. til 209 kr. Så kan man jo lige så godt købe 1 måned.

“Kunderne bestemmer, hvad de vil betale”, siger Viasats danske chef Flemming Fjelgaard. “Vi vil ikke vil acceptere at være en mellemvare. Vi vil ikke acceptere at være et discountprodukt med mellemklasserettigheder og content. Vi vil være en one stop shop med det bedste indhold i alle kategorier og vinde kampen på sport, som MTG haft tradition for i 30 år. Men det gælder hele vejen rundt – også på film og serier.”

Jo, selvtilliden fejler ikke noget, og der skal nok være nogen, der gerne betaler for Viasats tilbud. Men fravalget af de dyre pakker taler deres tydelige sprog. Der er grænser for, hvad danskerne vil betale for sport. Selv om Viasat siger, de ikke har mødt dem.

Blandt dagens andre nyheder er, at der nu tilsyneladende er enighed blandt alle folketingets partier om, at sælge 49% af TV2.

Det forudsætter stadig, at man kan finde en ordning på den gæld på godt 2 mia. kr., som TV2 i sin tidlige tid har modtaget som ulovlig statsstøtte. Men det modsvarer måske de 49% af værdien af TV2?

Mediepolitisk kan man sige, at det er en besynderlig ting, at offentligt ejede medier står for mere end 80% af danskernes tv-forbrug.

Det er interessant, at medieforhandlinger ikke mere foregår i Kulturministeriet, men i Finansministeriet.

Regeringen og DF har i dag meldt ud, at de vil gennemføre en nedskæring af DRs budget med 20% over 5 år. Det er stærkt bekymrende, da DR gennem de sidste mange år har vist evne og vilje til at producere mere tv for færre midler.

Man kan med rette spørge sig selv, om det er den rigtige medicin til en situation, hvor dansk medieindhold er truet af amerikanske mediegiganter. Og det virker helt uforståeligt, at et parti som DF, der angiver at forsvare Danmark og danske værdier, beskærer det mediehus, der er den største producent af danske medieindhold. Det ligner mere et personligt hævntogt fra nogle politikere, der ikke kan lide DRs nuværende ledelse eller deres måde at drive “butikken” på. Det skal huskes, at kulturminister Mette Boch for få år siden var direktør i DR under den nuværende generaldirektør – og blev smidt ud af direktionen.

Mediepolitisk kan man også spørge sig, hvad forskellen er mellem Ungarns og Polens øgede statsstyring af medierne, og den statsstyring af danske medier, der nu er demonstreret.

Danske Medier, som bl.a. repræsenteret aviserne, har længe ønsket en beskæring af DRs tilstedeværelse på internettet med gratis nyheder. De tror så, at de fremover kan sælge noget mere til danskerne. Mon ikke licensbesparelsen hurtigt får ben at gå på.

DR har altid været en hjørnesten i antenneforeningernes virksomhed. Sammen med TV2 står DR for 75% af alt tv, danskerne ser. Derfor må vi med bekymring se frem til de kommende forhandlinger om et medieforlig 2019-2022. Radikale, SF og Socialdemokratiet har allerede meldt ud, at de ikke vil forhandle om et medieforlig, der har en 20% besparelse på DR som forudsætning.