FU har i dag til alle medlemsforeninger udsendt News nr. 5 med vejledning og værktøjer til succesfuld implementering af GDPR – EU’s Persondataforordning – før den træder i kraft den 25.5.2018. Uden at skulle bruge en søndag til at gå på kursus.
Author: Poul Juul
Rapport fra NAB 2018 i Las Vegas
NAB 2018 fandt sted den 9.-12.4.2018. A2012 har hverken tid eller økonomi til deltagelse. Der var både emner op om tv og internet, og et “referat” kan ses på dette link:
http://broadbandtechreport.brightcovegallery.com/detail/videos/nab-show-2018/video/5767918493001/the-nab-show-2018-video-show-daily%3a-day-2?autoStart=true
A2012 deltog i første møde i “Brugernetværket”
14 deltagere inkl. A2012 var i dag inviteret til møde i et nydannet brugernetværk, der skal arbejde med og beskytte forbrugerinteresser på ophavsretsområdet. Det er almindeligt kendt, at ophavsretsejerne er stærkt organiseret, f.eks. i Copydan og Koda, men brugerne ikke har stærke, samlede organisationer.
Det var advokater med speciale i ophavsret hos Kammeradvokaten, der havde taget initiativ og inviteret til mødet. Blandt deltagerne var repræsentanter for museer, andre kulturinstitutioner, gymnasier, kommuner – også antenneforeningerne. Flere fremlagde erfaringer. En spændende ny dom fra EU-domstolen blev præsenteret, den såkaldte AKKA/LA-dom (C-177/16), der åbner mulighed for at gå i rette med ophavsretsorganisationer som Copydan, hvis de misbruger deres dominerende stilling. Copydan er som monopolist i høj grad dominerende i Danmark.
A2012 er indmeldt i netværket, der holder sit næste møde den 24.10.2018.