Fra 1.7.2018 dropper TDC i flg. Business det gebyr på 29 kr. om måneden, som selskabet indførte for 4 år siden på gammeldags brevkommunikation på papir i st.f. elektronisk kommunikation. Forbrugerombudsmanden undersøger stadig om gebyret er lovligt. Hvis ikke, skylder TDC sine kunder 230 mio. kr.
Author: Poul Juul
FU holdt møde i går
Det store emne var møde samme dag i Fagligt Netværk, hvor man – med afgørende indflydelse fra formanden for A2012’s tekniske udvalg, Tage Lauritsen – er ved at lægge sidste hånd på “Vejledende Tekniske Retningslinjer for Fællesantenneanlæg”. Seneste udgave af dette for antenneforeningerne vitale dokument er fra 2012, og arbejdet med ajourføring blev i 2014 ødelagt af FDAs daværende formand, Carsten Karlsen. Så snart dokumentet er færdigt, vil det af A2012 blive udsendt til alle antenneforeninger.
FU fortsatte også planlægning af repræsentantskabsmødet lørdag den 26.5.2018.
Orientering om Persondataforordningen til alle landets antenneforeninger
Den 24.4. orienterede FU alle landets antenneforeninger (minus medlemmer af A2012, der har modtaget orientering) om hvordan man lettest og sikrest kan løse udfordringerne med at blive klar inden 25.5.2018.
Det skal understreges, at indgåelse af leverandøraftaler med tv-leverandører som Stofa slet ikke er tilstrækkeligt.