Dronningens nytårstale 2017 reddet uanset hvor du er

DR har i år fjernet geoblocking nytårsaften og nytårsdag. Så hvis normal tv-modtagning svigter, som det gjorde for YouSee sidste år, kan vi alle streame DR1. Det samme gælder med statsministerens nytårstale den 1.1.2018. Der skulle være nok af kapacitet, og udsendelserne vil kunne streames over hele verden, hvis du har adgang til internettet. Se mere på dette link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/nytaar-i-udlandet-bare-rolig-du-kan-sagtens-se-nytaarstalen

 

Boligjobordning/håndværkerfradrag videreføres i 2018

Med vedtagelsen i går af finansloven for 2018 er ordningen gjort permanent. Det betyder, at der fortsat kan gives fradrag til etablering af BREDBÅND. Det bør alle antenneforeninger være opmærksomme på. Fradraget kan udføre op til 12.000 kr. pr. år pr. person uanset om man er husejer, ejer af andelsbolig eller lejer. Fradrag gives kun til lønudgifter, ikke til materialer. Fradraget sker i indkomsten og har en skatteværdi på ca. 33%. Dvs. skatten reduceres med 100 kr. for hver 300 kr., man har betalt til arbejdsløn for etablering af bredbånd.

Mon ikke det gør det muligt, at få flere til at tilslutte sig?

Egenproduktion hos YouSee og Stofa?

De to store distributører er under voldsomt pres i et marked, hvor kunderne laver cable-cutting og cable-shaving. En medlemsforening har lige opgjort, at den nu har 43% af medlemmerne på grundpakken. Flere og flere streamer mere og mere, og det går uden om distributørerne.

Både YouSee og Stofa har tidligere meddelt, at de nu i denne kamp vil gå i gang med egenproduktion af tv-indhold. Man kan godt tvivle på, om det er et klogt træk. Og Stofa har i dag meddelt, at de har opgivet disse planer. Det oplyser MediaWatch.