Efter en omsætning på 3 mia. kr. tjente TV2 i 2017 305 mio. kr. Man angiver at besparelser på sportsrettigheder er en årsag. Det viser sig dog mere at være en periodisering, idet besparelsen er ikke afholdte sportsarrangementer i 2017, mens der i 2018 bliver øgede udgifter til sport.
Nyheder
Waoo taber fortsat penge
Waoo vandt 10.000 nye tv-kunder i 2017. Men de har stadig et underskud, som i 2017 er på 12 mio. kr. siger deres adm. direktør Jørgen Stensgaard, der dog regner med sorte tal på bundlinjen i 2018n på mellem 0 og 5 mio. kr.
Det er jo nemmere at konkurrere, når man ikke skal levere et overskud.
Viasat er utrættelige
I september 2017 forhøjede Viasat priserne på deres streamingprodukter med 10 kr. om måneden. Nu stiger priserne på Sports- og Totalpakken med 20 kr. om måneden, så Sportspakken stiger fra 269 kr. til 289 kr. om måneden. Totalpakken stiger fra 299 kr. til 319 kr. om måneden.
Prisen for et døgns adgang til Sport Day Pass stiger fra 159 kr. til 209 kr. Så kan man jo lige så godt købe 1 måned.
“Kunderne bestemmer, hvad de vil betale”, siger Viasats danske chef Flemming Fjelgaard. “Vi vil ikke vil acceptere at være en mellemvare. Vi vil ikke acceptere at være et discountprodukt med mellemklasserettigheder og content. Vi vil være en one stop shop med det bedste indhold i alle kategorier og vinde kampen på sport, som MTG haft tradition for i 30 år. Men det gælder hele vejen rundt – også på film og serier.”
Jo, selvtilliden fejler ikke noget, og der skal nok være nogen, der gerne betaler for Viasats tilbud. Men fravalget af de dyre pakker taler deres tydelige sprog. Der er grænser for, hvad danskerne vil betale for sport. Selv om Viasat siger, de ikke har mødt dem.