Det fremgår af et nyhedsbrev til foreningens medlemmer. Den nye leverandør er ikke oplyst, men et godt gæt er Stofa, der har sjællandsk hovedkvarter i Ringsted.
Foreningens forsyningsaftale med YouSee udløb ordinært den 31.3.2020.
Medlemmerne må så undvære Discoverys 11 kanaler fra 1.1.-31.3.2020, men foreningen anbefaler medlemmerne at bruge Dplay i denne periode.
Nyheder
Politisk initiativ: Landskampe på DR eller TV2?
En række politiske partier bakker nu op om udmøntning af EUs direktiv om “TV uden grænser”, hvorefter Folketinget kan fastsætte, at vigtige begivenheder, herunder fodbold og anden sport, skal sendes på kanaler, der har en procentvis høj dækning. Begrundelsen er øget samfundsmæssig sammenhængskraft. Det kan blive en vigtig brik i striden mellem YouSee og Discovery.
Den såkaldte “Sportsbekendtgørelse”, som havde samme krav med en dækning på 95 %, blev afskaffet uden større diskussion i 2018 i medieaftalen mellem VLAK-regeringen og DF. A2012 satte dengang spørgsmåltegn ved, om det var en klog beslutning.
Endeligt brud YouSee-Discovery?
YouSee varsler nu sine kunder om, at Discoverys kanaler heller ikke vil være en del af Bland Selv-pakkerne fra nytår på grund af den igangværende tv-krig mellem Yousee og Discovery.