Anne Stig Christensen, der kommer fra en stilling som indholdsdirektør i TV2, afløser fra 1.8.2019 Merete Eldrup som adm. direktør for TV2.
Det ser ud som et stilskifte. VLAK-regeringen har, som en række tidligere regeringer siden 2004, satset meget på, at få solgt/privatiseret TV2. Derfor valgte kulturminister Mette Bock sidste år en ny TV2-bestyrelse, der skulle fokusere på salg af TV2. Denne bestyrelse nu har valgt en ny direktør, der vil fokusere stærkt på indhold og public service. Og ikke på salg af TV2.
Author: Poul W Juul
Stofa laver overskud i 2018
Fra 2017 til 2018 gik Stofa fra et underskud på 40 mio. kr. til et overskud på 61 mio. kr. Det sker efter en omsætningsfremgang fra 2 mia. kr. til 2,1 mia. kr. Adm. dir. Sune Nabe Frederiksen kan resultatet tilfredsstillende.
Direktøren siger også, at branchen er under kraftig forandring. Resultatet er nået ved reduktion af omkostningerne og efter tab af tv-kunder.
Pengene er tjent på internet, hvor opgradering af coax-nettet til 1,2 Ghz. og DOCSIS 3.1 har høj prioritet. Stofa fastholder sin ambition om at være attraktive og relevante for danske antenneforeninger.
Falsk oprettelse i “dplay”
Mere spam: En række personer har modtaget mail-bekræftelse på oprettelse i dplay, de ikke har bestilt. dplay er Discoverys streamingtjeneste, som bl.a. rummer Kanal 4, 5 og 6, samt 9 og Discovery.
Afsenderen ser ud til at være dplay, men det er falsk. Discovery kender ikke noget til sagen.
Slet mailen, hvis du modtager den!