Ved en politisk aftale mellem Dansk Folkeparti, Konservative, SF og regeringen (S) i sidste uge er det endeligt aftalt, at vi alle fra 1.1.2023 skal betale moms af Copydan-afgifter for tv. Det forventes at betyde månedlige prisstigninger på ca. 8 kr. for grundpakken, 9 kr. for mellempakken og 11 kr. for fuldpakken.
For antenneforeningernes bestyrelser og særligt kassererne betyder det en administrativ lettelse, idet Copydan så ikke mere skal have særbehandling i fakturering og regnskabsaflæggelse.
Selv om det er meget små stigninger, er det altid ærgerligt, når priserne stiger. Men med lidt tilbageholdenhed hos tv-producenter og -distributører, bliver denne stigning lille.
A2012 følger op på sagen, når forliget udmøntes i konkret lovgivning.