YouSee oplyser i dag, at 200.000 af deres tv-kunder bruger Bland Selv, som YouSee selv kalder “super populært”.
YouSee har ca. 1.200.000 tv-kunder. Hvis vi antager, at 200.000 af disse har grundpakken, er der 1.000.000 tv-kunder, der tilsammen har mellem- og fuldpakken. De 200.000 Bland Selv-kunder udgør så de 20 %.
Det er bemærkelsesværdigt, at 80 % af kunderne IKKE ønsker at bruge Bland Selv efter massiv annoncering i tv og på anden måde gennem flere år.
Ovenstående er det bedste skøn på basis af tilgængelige data. YouSee oplyser ikke fordelingen på tv-pakker og tjenester, men er naturligvis velkomne til at korrigere vores tal, hvis de skulle være forkerte.