Streamingsignalet via internettet er normalt forsinket 20-30 sekunder i forhold til flow.tv-signalet. Årsagen er, at streaming som alt andet over internettet, sendes i “pakker”, der skal samles i modtagerens pc, inden det bliver vist på skærmen.
I England er irritationen så stor, når det drejer sig om fodbold, at BBC har udviklet en teknik, der siges at fjerne denne forsinkelse. Den præsenteres på IBC udstillingen i Amsterdam, som kører i æjeblikket (13.-18.9.).
Både DR og YouSee arbejder med sagen og ser frem til at høre om BBCs løsning.