A2012blev stiftet i 2012. Her er nogle fordele ved medlemskab af A2012.
A2012 koster kun 3 kr. pr. medlem for 2024
Kontingentet fastlægges på det årlige repræsentantskabsmøde i januar måned.
A2012 udbyder følgende kollektive forsikringer:
Se mere på http://a2012.dk/forsikring/
- Bestyrelsesansvarsforsikring til 800 kr. pr. år
- Lovpligtig arbejdsskadeforsikring til 150 kr. år
- Netbankforsikring til 150 kr. år
- Cybercrimeforsikring til 550 kr. pr. år
Gratis råd om antennetekniske forhold
Enhver medlemsforening kan kontakte Teknisk Udvalg direkte, tu@a2012.dk, formand Tage Lauritsen. F.eks. om eget internet. A2012 lægger vægt på mulighed for direkte, uformelle kontakt for kollegiale råd fra andre antenneforeninger.
Gratis gode råd om skat, afgifter og moms
Enhver medlemsforening kan kontakte SAM-udvalget direkte, sam@a2012.dk, formand Carsten Pedersen om konkrete sager.
Juridisk hjælp ved indgåelse af kontrakter – med mere
For kun 500 kr. i timen + moms vurderer vores juridiske konsulent kontrakter, forslag hertil og fortolkninger. Kontakt forretningsudvalget fu@a2012.dk. Gode råd, der ikke kræver sagsbehandling, er gratis. Private advokathonorarer ligger på 1.500 – 2.000 kr. i timen – og opad.
Dirigent ved generalforsamling og foreningsjuridisk hjælp
For kun 500 kr. i timen + moms + kørsel stiller vi dirigent til rådighed og vores juridiske konsulent vurderer vedtægter, forretningsorden og andre foreningsdokumenter. Kontakt forretningsudvalget fu@a2012.dk. Gode råd, der ikke kræver sagsbehandling, er gratis.
Løbende information om, hvad der rører sig i branchen, gennem News
FU og Informationsudvalget følger løbende med i alt, hvad der rører sig i branchen, herunder relevante nye love og statslige bestemmelser. Vi følger løbende ca. 65 nyhedskilder. News sendes løbende pr. mail direkte til alle bestyrelsesmedlemmer i foreninger, der er medlem af A2012.
Clearing af rettigheder til tv-programmer og levering af disse, herunder aftaler med Copydan
A2012s forhandlingsudvalg forhandler tv-forsyningsaftaler til de antenneforeninger, der ønsker selv at sammensætte sit udbud af tv-kanaler. Glenten står for den praktiske leverance, fiberringen og formelle aftaler. Vi følger løbende med i udbud fra alle tv-leverandører.
Interessante møder
På repræsentantskabsmøderne diskuteres – ofte på forslag fra en medlemsforening – hvordan vi kan udvikle vores foreninger, f.eks. nye forretningsmodeller og teknik. På disse møder redegør udvalgene altid for den nyeste udvikling på deres område. Medlemsdemokratiet plejes gennem valg og vedtagelser.
Ekstern repræsentation
I et fællesskab med andre aktører i branchen, Fagligt Netværk, er A2012 foreningernes repræsentant. Vi følger og udtaler os på foreningernes vegne til statslige høringer og har kontakt med myndigheder.
Med meget mere…
Se mere på A2012’s hjemmeside – www.a2012.dk. Eller kontakt forretningsudvalget (FU) direkte fu@a2012.dk, formand Bernt Freiberg. Det er selvfølgelig gratis og uforpligtende. Der er ingen opgaver vedr. foreningerne, vi ikke vil forsøge at klare.